Biokul som jordforbedring
Biokul er det organiske materiale, der bliver dannet ved at opvarme biomasse i en iltfattig (anaerob) proces – det vi kalder pyrolyse. Når biomasser som gyllefibre, træ, halm eller andre restprodukter opvarmes under disse betingelser, bliver der dannet biokul, som er et stabilt kulstofholdigt materiale, der også indeholder biomassens oprindelige mineraler.
Biokul kan fungere som et jordforbedringsmiddel på flere måder. Her er nogle af de vigtigste:
- Forbedring af jordstruktur:
Biokul har en porøs struktur med masser af små fugtholdige lufthuller. Disse kan virke som depoter for vand, næringsstoffer og mikroorganismer. Det bidrager til at forbedre jordens struktur og justerer dens evne til vanding og dræning. - Øget vækst af mikroorganismer:
Biokul fungerer som et habitat og fødekilde for mikroorganismer i jorden, såsom bakterier, svampe og andre organismer. Disse mikroorganismer er vigtige for at opretholde jordens sundhed og frugtbarhed ved at nedbryde organisk materiale og frigive næringsstoffer, som planterne kan optage. - Mindre udvaskning:
Biokul har en høj kationudvekslingskapacitet, hvilket betyder, at det kan binde næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium og gøre dem tilgængelige for planterne over en længere periode. Dette reducerer risikoen for udvaskning og forbedrer næringsstoffernes udnyttelse. - Reduktion af drivhusgasemissioner:
Biokul er et stabilt materiale, hvilket betyder, at det ikke omdannes til CO2 og frigives til atmosfæren på samme måde som organisk materiale i jorden. Ved at tilføje biokul til jorden kan man derfor bidrage til at reducere emissionen af drivhusgasser og opbygge kulstoflagrene i jorden over tid.
Det er vigtigt at bemærke, at biokul’s virkning som jordforbedringsmiddel vil variere afhængigt af biomassetype og aktuelle jordforhold.
![5_terra_preta_-_jordforbedring[1]](https://frichs-pyrolysis.com/wp-content/uploads/2023/10/5_terra_preta_-_jordforbedring1.png "5_terra_preta_-_jordforbedring[1]")
Biokul – brugt i Sydamerika
Indianerne i Sydamerika brugte biokul, også kendt som terra preta (sort jord), til jordforbedring for mange år siden. Terra preta er en jordtype, som blev skabt gennem en kombination af menneskelig aktivitet og naturlige processer.
Indianerne dannede terra preta ved at brænde organisk materiale som træ, blade og affald med en kontrolleret og underoxyderet metode – altså pyrolyse.
Pyrolyse blev altså brugt af indianerne til at øge landbrugsproduktionen og skabe bæredygtigt jordbrug i områder med fattig jordkvalitet. Terra preta var kendt for at være særdeles frugtbar og tillod dyrkningen af afgrøder som majs, bønner og squash. Det havde en afgørende betydning for indianernes samfund, da det hjalp med at forbedre deres fødevaresikkerhed og give mulighed for mere stabil og pålidelig fødevareproduktion.
Desuden var terra preta forbundet med en høj grad af kultivering og nogle gange en mere permanent bosættelse. Det kunne ses som et tegn på udviklet landbrug og en mere avanceret civilisation. Indianerne videregav sandsynligvis deres viden om brugen af biokul og dets fordele til kommende generationer, hvilket hjalp med at opretholde et bæredygtigt og produktivt landbrugssystem i mange århundreder.